Nye ansigter i sognegården

Nye ansigter i sognegården


# Nyheder
Udgivet tirsdag d. 19. november 2019, kl. 10:43

I den seneste tid er der kommet nye ansigter i sognegården, da vi har fået ny kordegn og kommunikationsmedarbejder, samt fået tilknyttet en praktikant i kulturformidling. I den følgende vil Sumee og Thomas præsentere sig selv: 

Om Sumee

Er  opvokset i Danmark, Australien og USA, hvor jeg også har rejst størstedelen af mit liv og fået inspiration til mit grafisk arbejde. Efter at have taget den 3 årig HH på Niels Brock i København, besluttede jeg mig for at tage til USA, hvor jeg videreuddannede mig og tog min Bachelor med speciale i Marketing. Sideløbende arbejdede jeg flere år som Direktør med ansvar for PR for 5 forskellige radiostationer. Dernæst tilbragte jeg flere år på Hawaii, blandt andet som Marketingsdirektør hvor jeg virkelig fik udviklet mine grafiske evner og opnåede at lære det ypperste indenfor grafisk design og kombinere dét med mine kompetencer indenfor marketing og PR.

Dernæst vendte jeg hjem til Danmark, og da jeg blev tilbudt et barselsvikariat som kordegn sagde jeg straks ja, da jeg ønskede at skabe smukke hjemmesider og fængende materialer for kirken. Hos kirken har jeg virkelig fået lov til at udfolde mine grafiske evner og tekniske kompetencer.

Igennem årene begyndte flere og flere kirker at bruge ChurchDesk, som er et integreret hjemmeside og intranet software system, og jeg selv specialiserede mig hurtigt i dette nye redskab. ”Endelig et system, hvor hjemmeside og intranet kunne fungere sammen”, tænkte jegog der gik ikke lang tid, før jeg begyndte at undervise andre kollegaer i, hvordan de kunne bruge ChurchDesk tilpasset den enkelte kirkes behov. Siden da har jeg selvstændigt med stor succes og glade tilbagemeldinger undervist i ChurchDesk samt stået for udarbejdelsen af printmateriale og grafisk design for forskellige kirkelige og andre NGO arrangementer.

Om Thomas
Hej! Mit navn er Thomas og jeg er i huset som praktikant de næste to måneder. Jeg er uddannet i kultur og kulturformidling og er enormt optaget af hvordan mennesker skaber traditioner og sammenhold.

Jeg er her i forbindelse med inspirationsmødet den 26. januar, hvor jeg skal holde et oplæg for menighedsrådet og de ansatte om Birkerød sogn. Oplægget kommer både til at omhandle sognets historie, byens udvikling og hvilken særlig rolle kirken spiller. Derfor kommer jeg til at deltage i mange af kirkens arrangementer og vil også prøve at hive fat i nogle af jer, for at finde ud af hvad kirken betyder for jer. Håbet er, at mit oplæg kan så frø for inspiration og hjælpe til et godt møde.

Jeg glæder mig til at gå og møde jer alle og jeg vil meget gerne høre hvis I har noget spændende info eller gode historier fra sognet.