PRÆSTEN SKRIVER: Det er ikke alt, der gør ondt, der er forkert

PRÆSTEN SKRIVER: Det er ikke alt, der gør ondt, der er forkert


# Nyheder
Udgivet mandag d. 3. februar 2020, kl. 12:58

Jeg har igennem længere tid gået og tænkt på, at det er som om, vi mennesker bliver dårligere og dårligere til at håndtere, hvad der sker i vores liv – og dét til trods for, at der er selvhjælpsbøger, hippe psykologer og kloge livsguruer alle vegne. Jeg vil ikke påstå, at jeg selv er en livsguru – nok snarere tværtimod – men jeg har det privilegie, at jeg får lov til at være vidne til mange liv. Jeg får lov til at se liv, der leves – og ikke blot læse om dem.

Og når jeg færdes rundt omkring – så er det uundgåeligt ikke at lægge mærke til, at livet gør ondt.  Det ved vi alle jo egentlig godt, og det er for så vidt en banal konstatering at komme med. Alligevel tror jeg, det er nødvendigt, at vi af og til bliver mindet om, at det er også er en del af livets præmis, at det gør ondt. At vores liv ikke altid kan være fuld af lykke.

Og netop lykke fylder meget i vores drømme. Når jeg taler med mine konfirmander om, hvad fremtiden skal bringe dem, ønsker de sig alle, at deres fremtid må blive lykkelig. Det er ikke så underligt. Det gør vi alle vist. Men konfirmanderne bliver oprigtigt fortørnet, når jeg siger, at jeg ikke tror på, at de kan være lykkelige hele tiden. At lykke er noget, der kommer i glimt. Som stjernedrys fra oven, der får vores hverdag til at skinne.

Konfirmandernes uvidenhed kan undskyldes med, at de endnu er unge voksne, der skal lære meget endnu – men voksne mennesker kan gøre sig skyldige i samme form for uvidenhed.

For vi voksne kan også finde på at mene, det er noget galt, når vi igennem længere tid ikke har været lykkelige. Hvis vi har gået og hængt med mulen og været opgivende. Så er vi hurtige til at synes, der er noget galt med os – noget, der må fikses i en fart, så vi atter kan komme tilbage på livsbanen og blive lykkelige. 

Nogle gange er det sygdom, der er årsagen – det vedkender jeg blankt, og så er det godt, vi har dygtigt sundhedspersonale, der kan hjælpe os – men andre gange, og ikke helt så sjældent, så er det livet, der sker, som påvirker os. Der er ikke noget i vejen med os, hvis vi arbejder fuldtid og i vores fritid farer til det ene og andet, og pludselig mærker, at vi mangler energi. Så er vi ikke syge: Så er vi brugte og trætte.

Det er ingen sygdom, hvis man går og er ked af det og har let til tårer, fordi en af ens nærmeste er syg, blevet fyret eller gennemlever en krise. Det er naturligt, at vi føler med, fordi vi er sociale væsener. Det er ikke en sygdom – det er medmenneskelighed.

Tidligere gik de nybagte enker i sort indtil, at de følte sig klar til at involvere sig i livet igen. Det var der egentlig megen lærdom i. For de vidste, at det, de følte, ikke var forkert – det var en helt naturlig reaktion på en unaturlig livsbegivenhed. Og det gav de sig selv lov til at føle. 

Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen, sognepræst i Birkerød Pastorat