5. søndag efter påske

5. søndag efter påske


# Gudstjenester
Udgivet søndag d. 17. maj 2020, kl. 08:01

Søndagshilsen ved sognepræst Rikke Bjerregaard Bertelsen.

 

”Overgivelse no.3.

 

”Det eneste at gøre nu

Er at lægge tid imellem.

Dette kan ikke tænkes

I orden igen.

 

Lægge sig trygt ind i timerne

Og lade sig transportere,

Indtil disse umage dage

Giver mening i tilbageblik.

 

Læne sig ind i slipstrømmen

af andet levende liv

og håbe, det griber om sig.”

 

skriver digteren Helle S. Søtrup i sin digtsamling ”Send flere engle” (2012).

På facebook erklærede hun for nylig, at dette er hendes eget yndlingsdigt. Det passer da også ind i coronakrisens nuværende situation: En periode ligger bag os. I morgen åbner vi. Vi glæder os til gensyn  – men hvad vil fremtiden bringe.

 

Søndagens evangelium (Johannesevangeliet kp 17, vers 1- 11) er et uddrag af Jesu tale skærtorsdag aften. Jesus forsøger at forberede sine disciple på, at hans tid hos dem er ved at være forbi. 

En af mine gode præstevenner kalder dagens evangelium en konfirmationstale: Jesus indgyder nyt mod, appellerer til aldrig at miste troen, men være i stand til at se Guds herlighed – også når livet gør ondt.

Hvis man går i biografen for at se film i 3D – skal man have særlige 3D briller på for at få alle dimensioner med. Evangelisten Johannes, der har skrevet dagens evangelium, havde selvfølgelig ikke 3D briller – men han fortæller om Jesu liv i bagklogskabens lys – i den særlige optik, at det er den korsfæstede og opstandne Kristus, vi møder lige fra begyndelsen. Det er næsten som en underlægningsmusik – at selv der, hvor påskens begivenheder er mest dramatiske – så løber en underlægningsmusik: Med Jesus er det sket, som Vorherre ville. Gud er nu i verden gennem sin søn. Sønnen har gjort Gud kendt, som den han er: En far, der lader sit barn leve i frihed, men er med det og altid klar til tage imod det.

Jesus siger: ”Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham som du har udsendt”.

Baggrunden for de lidt tekniske detaljer om 3D-briller er, at der 6 gange i dagens evangelium står herliggjort /herlighed.

Jesus sidder den sidste aften til påskemåltidet – og i sin lange tale har han netop lovet disciplene, at han sender sin ånd / talsmand (på græsk ”paraklet”, som er blevet til ”advokat” på latin), som vil hjælpe dem. Disciplene forstår ingenting. De forstår heller ikke hvad der sker, da Judas rejser sig. Men så er det, Jesus beder for sine disciple – beder for os. Beder om, at Jesus må blive herliggjort, så vi må se hans herlighed, når mørke tanker overmander os.

Hvis vi nu tager de johannæiske 3D briller på, så betyder ordet herliggøre, at for evangelisten Johannes (og i kristendommen) er korset ikke et nederlag, en fiasko. Korset skal derimod ses med opstandelsens ”briller”. Med korset demonstrerer Gud, at ikke engang døden kan gøre en ende på hans kærlighed.

At kende Gud er at have del i det evige, det er ikke fuldbragt – men det er begyndt. Vi er givet allerede nu at kende Vorherre så godt, at vi kan kalde ham far. Vi har lov at kalde os for Guds børn og ved, at det er vi.

Men på samme måde som vi ikke lærer hinanden at kende til bunds på én gang – ikke engang gennem et langt liv sammen – når vi til at vide alt, hvad der rører sig i et andet menneske, sådan er det evige. Det, at kende Gud, er ikke noget der sker fuldt ud her og nu. Det er begyndt. Det spirer. Men det står ikke i fuldt flor endnu. Det er, som Paulus udtrykker i en af de andre tekster til i dag (Romerbrevet kp 8,24-28) GODT, at det er sådan. For ellers var der ikke noget at håbe på. Et opfyldt håb er jo ikke et håb. Håbet er fremtidigt.

Vi har allerede del i det evige i troen på Jesu ord. Og vi er ikke uden håb eller uden Gud i verden, fordi vi gennem Guds søn har fået lov at lære ham at kende.  

Det håb kan vi læne os ind i - i alt, hvad der måtte komme. Lad os håbe, det griber om sig!

GUDS FRED OG ALT GODT!

På glædeligt gensyn.