Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Foredrag v. Preben Etwill

OKT
12

Foredrag v. Preben Etwill


Dato Onsdag d. 12. oktober 2022, Kl. 10:30 til kl. 12:00
Sted Birkerød Sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød
Foredrag v. Preben Etwill

Martin Andersen Nexø og Henrik Pontoppidan, to verdensberømte forfattere, holdt i henholdsvis 1913 og 1914 nogle meget velbesøgte, men også særdeles kritiske foredrag rettet mod den danske folkekirke og dets mænd – på det tidspunkt var der absolut ingen kvindelige præster i folkekirken. Der er løbet meget vand i åen siden dengang – både på verdensplan og i den danske folkekirke. Spørgsmålet er, om fordums kritik har overlevet sig selv. For at kunne afklare det, er det nødvendigt at vide, hvad de to forfattere sagde dengang. Det handler om Martin Andersen Nexø: ”Fattig Per og Kirken” (1913) og Henrik Pontoppidans ”Kirken og dets Mænd” (1914). I foredraget vil Preben Etwil fortælle om, hvad der stod i de to taler, og hvad baggrunden for kirkekritikken var. Preben Etwil vil efterfølgende diskutere med publikum, om kritikken har relevans i dagens folkekirkedebat, eller om den var skudt langt forbi målet.