Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Foredrag: Afrika i dag

DEC
07

Foredrag: Afrika i dag


Dato Onsdag d. 7. december 2022, Kl. 10:30 til kl. 12:00
Sted Birkerød Sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød
Foredrag: Afrika i dag

Holger Bernt Hansen, professor emeritus, er uden tvivl en af Danmarks mest vidende om afrikanske forhold og ofte søgt kommentator i TV og medier. Han er tilknyttet Center for Afrikastudier ved Københavns Universitetet, som han var leder af 1993-2006. Interessen for Afrika og udviklingsforhold går tilbage til 1964, hvor han som nyuddannet teolog tilbragte tre år ved universitetet i Kampala i Uganda. Siden har hele hans virke omfattet Afrika og udviklingspolitik. Han var medlem af Danidas styrelse under Udenrigsministeriet i 20 år, heraf de 12 år som formand (1996-2007), og - udpeget af udviklingsministeren - formand for U-Landsrådet 2005-12.

Gennem årene blev det også til bestyrelsesposter hos Dansk Missionsråd, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Rådet for U-landsforskning og Dansk Institut for Internationale Studier. Holger Bernt Hansen er mangeårig Birkerødborger.