Vi besøger Mindelunden Ryvangen, hvor vi får en guidet rundvisning på det historiske mindested for de danske ofre under besættelsestiden i Danmark, i kz-lejre i Tyskland og Polen og på Verdenshavene.
Rundvisningen er gratis, men man sørger selv for transporten individuelt eller fælles t/r til Mindelunden. Tilmelding på liste i Café Kirkevej, eller ved sms til mobil 61502308 senest torsdag den 4. maj. Husk mobilnummer og navn på listen, og navn på sms’en. Eventuel frokost medbringer man selv og den kan nydes på stedet efter rundvisningen.
Ved individuel transport møder man ved indgangen til Mindelunden senest kl. 12.50. Ved fællestransport møder man på Birkerød station (toget mod København) senest kl. 12.10. Deltagerne skal selv sørge for gyldig rejsehjemmel.
Vi kører med toget kl. 12.16 til Hellerup station. Ankomst kl. 12.31. Derfra kan vi gå til Mindelunden på ca. 15 min. Gangbesværede kan tage Bus 21 (retning mod Rødovre) fra Hellerup Station kl. 12.35 og stå af ved Estersvej/Tuborgvej k. 12.39. Derfra er der kort vej (ca. 5 min.) til indgangen til Mindelunden.