
Pilgrimsvandring
9. september 2023 kl 10.00
Kom med på årets pilgrimsvandring fra Birkerød Kirke til Holte Kirke!
Efter en andagt i Birkerød Kirke, går vi gennem Dumpedalen og ud til Vaserne. På udsigtsbakken – udfor Fyrrebakken, Bistrup holdes en kort andagt – og vi nyder udsigten. Turen går videre ad søstien til Holte, hvor vi går op til Holte Kirke. Her afholdes en afsluttende andagt. Herefter spiser vi vores medbragte madpakker.
Det er muligt at slutte sig til turen, eller afbryde undervejs på ruten. Vi forventer at være ved udsigtsbakken ca. kl 11.30 (der er P mulighed på Fyrrebakken). Vi regner med ankomst til Holte Kirke ca kl 13.00.
Dagen sluttes med kaffe og kage i Holte.
Hele turen er 5½ km.
HUSK: gode vandresko, madpakke, vand og siddeunderlag.
Turen arrangeres i samarbejde mellem frivillige fra Birkerød og Holte kirker samt sognepræsterne Marianne Telling og Chr. Rubech Hartmeyer-Dinesen.