Allehelgensgudstjeneste

NOV
01

Allehelgensgudstjeneste


Dato Søndag d. 1. november 2020, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Sted Birkerød Kirke, Henrik Gerners Vej 2, 3460 Birkerød
Medvirkende
Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen

Allehelgens dag har eksisteret langt tilbage i kirkens historie og er en dag, hvor man oprindeligt mindedes alle de, som gik forud og de, som led og døde for kristendommen.  Gennem mange år har Allehelgens dag dog også været en dag, hvor vi giver plads til minderne og beder for de, vi selv har mistet – enten for længe siden eller de, vi har taget afsked med for ganske nylig. De, som stadig står lyslevende i vores erindring og som efterlod en tom plads i os. 

I en af de nyere dåbssalmer synger vi, at ”dåbens lys er tændt, når livet slukkes”. 

I Birkerød Sogn vil vi gerne mindes de, som er døde i vores sogn siden sidste Allehelgen. Det gør vi til en særgudstjeneste for pårørende søndag den 1. november kl. 16.00 i Birkerød Kirke. Derfor lader vi denne dag et lys brænde i døbefonten – som et symbol på den tanke, at ikke engang døden kan slukke den gnist, Gud plantede i os ved vores dåb.

På grund af den nuværende situation med Covid19-restriktioner, er der desværre begrænsning på pladserne i kirken. Vi skal derfor bede Jer om at tilmelde Jer, hvis I agter at deltage. Tilmelding sker på vores hjemmeside eller til kirkekontoret.
(Tilmelding åbner snarest).

Husk at præsterne altid står til rådighed, hvis I har brug for det – det kan være om stort eller småt.