Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

(H)åndarbejde

SEP
29

(H)åndarbejde


Dato Onsdag d. 29. september 2021, Kl. 19:30 til kl. 21:00
Sted Birkerød Sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød
Medvirkende
Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen
(H)åndarbejde

Kan du li’ at samtale med andre? Og diskutere de større emner i livet? Så er vores nye samtalekreds (h)åndarbejde måske noget for dig!

”Når fingrene er beskæftiget, sættes hovedet fri”, sagde min gamle bedstemor altid. Og jeg tror egentlig, at hun havde ret. Når man sysler eller nørkler, er det som om, at tankerne flyder friere, løfter sig til højere lag og sammenhænge, som man måske ikke tidligere har set, kan vise sig. Og når man er sammen med andre mennesker, flyder ånden.

Som et nyt initiativ i Birkerød Sogn vil jeg gerne opstarte en samtalekreds, som jeg har døbt (h)åndarbejde. Tanken er, at vi i kredsen (h)åndarbejde mødes og taler om et givet emne. Udgangspunktet for vores samtaler kan være en bog, en artikel eller film, som man skal have fordybet sig i, inden vi mødes. Og så er håndarbejde naturligvis meget velkomment, men bestemt ikke et krav.

Jeg forestiller mig, at vi lægger ud med to møder – og temaet for efterårets møder er ”psykisk sygdom”.

Onsdag d. 29. september fra kl. 19.30-21.00.
Udgangspunktet for vores samtale er Karen Fastrups bog ”Hungerhjerte”

Onsdag d. 20. oktober fra kl. 19.30-21.00.
Udgangspunktet for vores samtale er Helle Vincentz’ bog ”Jorden under mig”

Tilmelding sker her eller ved kontakt til Birkerød Sogns kirkekontor.

Jeg håber, at vi ses! Har I nogen spørgsmål, er I naturligvis meget velkomne til at kontakte mig.

Alt godt

Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen
Sognepræst (kbf), Birkerød Sogn