Det hele foregår på børnenes præmisser, for vi vil så gerne, at det med Gud ikke kun kommer til at handle om de voksne!
Til "GUD, DET´ FOR BØRN!" begynder vi kl. 16.00 med at lave noget hyggeligt og for det meste kreativt, i sognegården, inden vi følges over i kirken. I kirken hører vi gode historier og synger sange som børne- og ungdomskoret hjælper os med.
Efter gudstjenesten er der mulighed for at gå med tilbage til sognegården og spise. Det kræver ingen tilmelding.