Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Birkerød kirke holder igen gudstjenester

Vi glæder os igen til at afholde gudstjenester i kirken - dog under skærpede foranstaltninger, for at inddæmme smittefaren.

En gudstjeneste vil højst vare 30 minutter, der vil ikke være menighedssang og der vil heller ikke være altergang. Alle skal fortsat bære mundbind når man går ind og ud af kirken - og man skal være opmærksom på afstandskravet, der nu er på 2 meter, det gælder også når man ankommer og når man forlader kirken. 

Man bedes også følge anvisningerne i kirken, og kun sidde på de pladser, som på sædet er afmærket med en mærkat. Dette gælder også selv om man er flere, der følges ad - dette er af hensyn til afstand til øvrige deltagere. Myndighederne har ligeledes skærpet kravene til antallet af deltagere ved gudstjenester og kirkelige handlinger, så vi nu kun må være 21 personer i kirken (personalet medregnes ikke).

Vi tror, at vi ved fælles hjælp og respekt for disse anvisninger, kan gennemføre en sikker gudstjeneste, til glæde for alle, der har lyst til at deltage.