Retræte betyder at trække sig tilbage for en tid og er kendt i den kristne tradition helt tilbage til Jesus selv. Ved at trække sig tilbage fra den travle og ofte hektiske hverdag, gives anderledes mulighed for at nå ind til det væsentlige i tilværelsen, lytte sig ind til livets puls, til Guds åndedrag i opmærksomhed på det, vi grundliggende lever af og på. Det sker i stilhed, bøn og meditation. Retræte er både fordybelse, åndelig opladning og fornyelse.