Kan vi låne dine hænder fra tid til anden?
I Birkerød Sogn er vi velsignede med en stor flok frivillige, der yder en stor og meget værdsat indsats - men vi kunne godt tænke os, at der kom flere til.
Vores frivillige hjælper til en lang række af arrangementer, og man binder sig aldrig til mere, end man har lyst til. Nogle hjælper et par timer om året – andre er her på ugentlig basis; alt efter lyst og evner. Vi har brug for hjælp i køkkenet ved større arrangementer såsom vores andespil, ”julemiddag for juleløse”, børnegudstjenester osv. Andre er værter i vores frivllighedscafé, der har åbent alle hverdage fra kl. 10-12. Endelig er der også nogen, der er gode med skrivepennen, til at spille klaver, være med til plejehjemsgudstjenester osv. Kort sagt: Du har mulighed for at byde ind med lige dét, som du har lyst til.
Som du nok kan læse, er vores frivillighedsgruppe en uundværlig del af vores sogns liv og vækst. Og det vil glæde os meget, hvis du har lyst til at bidrage. Som sagt: Man binder sig ikke til mere, end man har lyst til!
Har du lyst til at høre mere om det at være frivillig, er du velkommen til at kontakte Marianne Wisborg på telefonnummer.: 21 75 68 32.
Har du allerede besluttet dig, kan du melde dig som frivillig nedenfor eller ved at ringe til kirkens kontor på telefonnummer: 45 81 88 22
Vi håber at høre fra dig!
På frivilliggruppens vegne
Diakoniudvalget i Birkerød Sogn